Hyggekoncert - Keld & Hilda

Det var meningen, at syng med-koncerten med Keld og Hilda skulle være holdt udenfor.

Men det var lidt overskyet torsdag den 19. juni 2008, så personalet på ældrecentret Albo i Albertslund Kommune flyttede lidt rundt på møblerne i cafeen for at lave plads indenfor til de omkring 60 ældre beboere til dagens arrangement.

Ideen med at hyre Keld og Hilda var opstået tidligere på året, da en gruppe ældre havde siddet og sunget ”Ved landsbyens gadekær”.

De var kommet til at snakke om, at det kunne være hyggeligt, hvis Keld og Hilda selv kom og spillede og sang for på parrets glansnummer ved et arrangement på dagcenteret. Personalet var enige i, at det ville skabe en god atmosfære på centeret og øge velfærden for alle med sådan et arrangement.

Heldigvis for de ældre på Albo er den slags velfærd kommet på finansloven.

Til arrangementet med Keld og Hilda i Albertslund bevilgede Velfærdsministeriet 14.238 kr. - og arrangementet var dermed et af de absolut billigste i puljen.

Nu er det nok de færreste danskere, der ikke under de ældre på Albo en god oplevelse sammen med Keld og Hilda. Herregud, der er tale om småpenge, og de er givet ud til medlemmer af den generation, der har knoklet og slidt for at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag.

Selvfølgelig skal vi det
Blandt embedsmændene er ”sherry-puljen” blevet et symbol på, at den danske velfærd har vide grænser, og de spørger sig selv: Er der overhovedet nogen grænser for velfærd?

”Sherry-puljen” er et eksempel på, at den offentlige velfærd konstant bliver udvidet, for de danske politikere siger hele tiden ja:

Keld og Hilda-beslutninger

»Eksemplet med Keld og Hilda-arrangementet er et udtryk for, at der tilsyneladende ikke er nogen øvre grænse for, hvad man opfatter som velfærd. Hvert enkelt lille projekt ser jo ret uskyldigt ud i forhold til den store samfundsøkonomi - det er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt man bevilger nogle tusinde kroner til Keld og Hilda - enhver vil jo sige, at det ikke er det, der afgør, om samfundsøkonomien er holdbar eller ej. Det er summen af alle disse Keld og Hilda-beslutninger, der bliver et problem, for i længden har vi ikke råd til den velfærd, som vi bevilger hinanden nu. I alle tilfælde ikke, hvis vi ikke også samtidig begynder at kræve af hinanden, at vi skal arbejde mere. Men det vil politikerne ikke gøre nu. Dermed sender de problemet videre til kommende generationer.«