Opmærksomhedsåbning - Torben Wiese

"Hvis du ikke passer ind - er det ud"

Ja, dette var faktisk en af direktørens direkte åbningsreplikker i en mellemstor dansk koncern, hvor vi skulle være sammen en hel dag for at starte en forandrings - og endda - forvandlingsproces, fortæller Torben Wiese.

Nu kan man diskutere ordvalget, men sikkert var det, at alle nu lyttede... og det er netop udfordringen i denne organisation - at folk lyttede (før) ganske enkelt ikke efter når der blev sagt "Ulven kommer, ulven kommer..." og hvis de lyttede, var det mere til deres egen indre stemme der sagde: "Det går nok", "Det plejer jo at gå" eller "Det må andre tage sig af..." Men nu er ulven her, og direktøren er blevet kraftigt ansporet af kunderne - eller rettere de flygtende kunder - som med deres manglende køb har givet hele virksomheden det samme budskab: "Hvis I ikke passer ind i mine behov - vælger jeg nogle andre..."

De har i bedste fald været parate - men virksomheden har nu i den grad fået "hjulpet" ændring, hvor markedet, banken og aktionærerne for alvor siger STOP... og hvad gør man så?

Hvad passer ind i 2012?

Situationen er, at virksomheden i lang tid havde taget markedet for givet og samtidigt havde den forrige ledelse opdraget medarbejderne til ikke at tænke - og i hvert fald slet ikke tænke nyt, fastslår Torben Wiese.

Processen er nu i gang, og målet er nu bl.a., at alle:
• Bliver markedsorienterede og får en fælles forståelse for, at kunder & emner er den vigtigste ressource - og de skal behandles som sådan
• Tager medansvar for, at tænke nyt
• Skal tænke som ledere - være initiativrige, nytænkende og tage beslutninger
• Sætte hastigheden, hvor med nye ideer bliver sat i værk - op
• At genskabe stolthed, energi og arbejdsglæde igennem de nye indsatser - og resultater

Stik ud - og pas ind

Så, at passe ind i denne forandrende tid er i høj grad, at alle stikker ud fra det normale og det vi plejer at gøre - at sé det der skal til, er modige, tager beslutningen - og bryder mønsteret.

Med andre ord, er intet som i går – og det samme gælder i morgen – og hvis det er, må du se at ændre det. For det gør jeres marked, kunder, konkurrenter og - ja, hele verden. Det er ganske enkelt meget uforudsigeligt hvad der vil ske, og vil I være med i front hvor budgetterne fordeles og målene nås, er det ikke længere godt nok blot, at være parate.