Talegavebetjent - Hugo Mortensen

66-årige Hugo Mortensen selv er urokkelig upåvirket af interessen fra landsdækkende tv og radio, men han er noget imponeret over, at en stor avis fra København sender en journalist til Nørre Tranders for at høre foredraget.

Naturligt
- Jeg sagde til ham, at det var da ikke noget at rejse så langt efter, men det ville han altså, siger Hugo Mortensen.

Foredragets titel siger Hugo Mortensen kom helt naturligt til ham.

- Hvis du var mig og så dig selv i spejlet hver morgen ligger det usportslige snublende nær. Og hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg, at mine to forrige hustruer giftede sig med mig af ren og skær medlidenhed. Jeg er heller ikke for klog. Jeg havde en elendig skolegang og dumpede flere gange, siger Hugo Mortensen.

At han trods de selverkendte intellektuelle begrænsninger har arbejdet som politiassistent fra 21-års alderen til pensionen var i hus vil han ikke tage æren for.

Personalemangel

- Jeg tror, der var personalemangel, da jeg i 1966 kom ind til politiet. De var simpelthen nødt til at skrabe bunden, mener han.

Også flytningen til Politiets Efterretningstjeneste ni år senere var ifølge Hugo Mortensen mere held end forstand.

- Jeg tror, det var en misforståelse. Der var en anden politimand, der hed Hugo Mortensen, og jeg tror, de troede, at jeg var ham. Senere har de vel ikke kunnet nænne at sige det til mig, siger han og skubber ræven bag øret væk.

Hugo Mortensen kan snakke begge fandens ører af, og i et af de få, alvorlige øjeblikke fortæller han, at netop talegaverne var ham til stor hjælp som ung betjent i København.

- Jeg fik hurtigt fast stilling som husspektakel-betjent, og det var vel fordi, jeg var god til at tale med folk, siger han.

Slagsmål i familien

Udkaldene til ballade i hjemmene gjorde et stort indtryk på ham. Slagsmål i familien var ikke noget, han var stødt på under opvæksten i Øgade-kvarteret, og en bestemt opgave har han aldrig glemt. En konfirmationsfest havde udviklet sig, konfirmandens mor og far samt en onkel måtte alle med på stationen.

- Jeg glemmer aldrig den stakkels lille fyr. Der stod han i sit alt for store sæt konfirmationstøj og så på, at politiet tog den nærmeste familie med. Det var så synd for ham, husker Hugo Mortensen.

Jobbet hos PET i Aalborg kan Hugo Mortensen af indlysende årsager ikke fortælle om, men han har været glad for det.

- Når man er født doven, er det jo smart at have et arbejde, man ikke må snakke om. Der er i øvrigt noget frisørmester over Jakob Scharf. Han kunne godt have en stor salon, siger han med henvisning til den nuværende chef for Politiets Efterretningstjeneste.

At kollegerne var glade for ham fremgår af afskedsgaven, der adresserer Hugo Mortensens store interesse for krigsskibe. Et flot foto af admiralen fra operetten Pinafore i fuld guldtresset udrustning har fået Hugo Mortensens ansigt manipuleret ind under sovsekanden. Den fangede hans nu 88-årige mor ikke helt.

- Men gud, Hugo, hvor har de fundet alt det fine tøj henne. Det sagde hun altså, griner han.

Mor gør rent

Hugo Rasmussen er gift med sin tredje hustru men bor alene i en stor 3-værelses lejlighed i Gug.

- Vi er trælse begge to, så der er ingen grund til, at vi bor sammen, siger han og tilføjer, at hustruen er i besiddelse af en velsignet humoristisk sans.

Han er glad for at have sin egen rede. Det giver ham for eksempel mulighed for at køre konen hjem om aftenen, så han kan tilbringe natten i sin motorbåd i Mou havn. Så ser han vom-tv. Det passer lige, når han har en pude i ryggen og placerer skærmen på maven. Ellers ser ægtefællerne hinanden om aftenen og i weekenderne.

Hugo Mortensens store lejlighed er komplet fnugfri, og selvom han indrømmer, at hustruen forkæler ham, er rengøringen hans 88-årige mors fortjeneste. Eller fortjeneste er måske så meget sagt, for hun får sølle 7-8 kroner i timen for indsatsen.

- Det er hun tilfreds med. Da hun var ung var timelønnen en krone i timen, og så er det jo syv-otte gange mere. Hun får så heller ingen feriepenge, og jeg opfordrer hende også til at holde det hemmeligt for skattevæsenet, fortæller Hugo Mortensen.

Det var en lang række kedelige taler om godt samarbejde fra politi-spidser, der første gang fik Hugo Mortensen op på en talerstol. Han havde ikke planlagt at sige noget, men kollegerne - herunder spidserne - var flade af grin, og siden har han holdt foredrag om sit liv. Indtil pensionsalderen kun i politi-regi, men derefter har også civile haft glæde af den beskedne mand med ræve bag ørerne.

25 foredrag om året

Det bliver vel til omkring 25 foredrag om året, og han mener selv, at efterspørgslen skyldes at foredragspublikummet er tæt på forstoppelse af taler om, hvordan man får succés med dette eller hint.

- Jeg har været i mange Brugser. De gider ikke høre mere om madpyramider og klidkiks. Der var en landmand, der sagde at det var skønt at slippe for at høre om sund livsstil for - som han sagde - wos, der er tykke, vi ved jo godt, hvad vi ikke skal æde. Der er altså også et marked for én, der taler om at komme igennem med stærkt begrænsede forudsætninger, siger Hugo Mortensen.

Men det er ikke fis, det hele. To gange har han været frivillig guide på rejser til Normandiet, hvor han fortalte om sin anden store interesse, de allieredes landgang under 2. verdenskrig.

Stor anerkendelse

- Det høstede jeg stor anerkendelse for. De to modeller af krigsskibe, som står inde i stuen, har jeg fået af en deltager. Tænk, han var så glad, at han byggede dem til mig. Det er da flot, siger Hugo Mortensen, nu uden ræv.

Interessen for Normandiet begyndte allerede, da han var 12 år gammel, og nu står han overfor sit gennembrud som professionel guide. S.E.S. Buslinier A/S fra Aabybro har hørt de gode rygter og vil arrangere ture til Normandiet med Hugo Mortensen som guide.

- Det er da en anerkendelse, der er til at tage at føle på, siger han.